Spring over sidens navigation• Top
• Indhold

It-vejledning for læreruddannelsen

 


 
Den samlede it-vejledning for læreruddannelsen skal medvirke til, at it og medier bedre integreres i undervisningen i læreruddannelsen i forhold til hele studieforløbet og i relation til de enkelte fag.

 

 
It-vejledningen er blevet udviklet i forhold til de rammer og den hverdag, der kendetegner læreruddannelsen i dag. Progression er et nøglebegreb i den forbindelse.

 

 
Vejledningen tager udgangspunkt i "Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen" med tilhørende bilag.

 

 
En analyse af kravene i Bekendtgørelsen er blevet suppleret med en detaljeret analyse af to studieordninger. Tilsammen kan de give inspiration til, hvordan det enkelte læreruddannelsessted kan udarbejde årsplaner for det samlede studieforløb og for de enkelte fag.

 

 
Vejledningen indeholder:
  • et generelt afsnit om it- og medieintegration
  • en uddannelsesvejledning, der primært henvender sig til det samlede læreruddannelsessted
  • en lærerfaglig vejledning, hvis målgruppe er de faglige miljøer på læreruddannelsesstederne.

 

 
Fra sitet er der links til de overordnede, formelle rammer – til Bekendtgørelsen samt til analysen af Bekendtgørelsen og af to udvalgte studieordninger.

 

 
Der er desuden links, der kan inspirere til integration af it og medier i undervisningen i de enkelte fag.

 

 
Vejledning i udformning af det lokale tillæg til studieordningen (f.eks. Studiehåndbog), der angiver, hvordan arbejdet – med afsæt i studieordningen – kan håndteres i en hverdagspraksis, indgår ikke i denne vejledning.

 

 
Kaj Petersen, Professionshøjskolen København
Ole Christensen, Professionshøjskolen København
Søren Thorlacius-Ussing, N. Zahles Seminarium
Leo Højsholt-Poulsen, UNI•C
Frank Bach Jensen, UNI•C
Lise Dalgaard, UNI•C

November 2007